Vi søger en lad-mig-digitalisere-og-styre-projekterne Marketing Projektleder (barselsvikariat)

Tillbaka till lediga jobb

Ansök senast: 16-06-2019    ·   Plats: Vejen

Brænder du for marketing, og er du den fødte projektleder? Hvis svaret er ja, kan du blive en del af vores marketing- og kommunikationsafdeling på 12 medarbejdere, som arbejder med kunderejser, websites, sociale medier, content marketing, grafisk udvikling og meget mere. Vi tilbyder dig et job, hvor du i høj grad selv vil få indflydelse på din arbejdsdag og dine projekter.

Vi har brug for en stærk, digital marketingprojektleder, som kan hjælpe os videre med bedre kundeoplevelser og relevant kommunikation. I afdelingen er vi allerede godt i gang med at skabe den bedste digitale kundeoplevelse og har bl.a. implementeret nyt website (Episerver), Marketing Automation-system (Pardot) og PIM-system (InRiver). Du bliver en central del af denne mission, og du får samtidig ansvaret for egne projekter.

Vi forestiller os, at dine arbejdsopgaver vil omhandle:

  • Selvstændigt ansvar for markedsføring mod et af vores største segmenter i samarbejde med Salg, Marked og Product Management
  • Projektledelse af større kampagner og initiativer
  • Intern og ekstern kommunikation rettet imod væsentligste stakeholders
  • Sikre godt samarbejde med vores bureauer og andre eksterne og interne partnere

Muligvis har du en profil, hvor opgaverne kan indebære:

  • Digitale flows og marketing automation
  • Udvikling af websitet i samarbejde med vores udenlandske kolleger
  • Personalisering og udvikling af relevant indhold
  • Sociale medier herunder Facebook og LinkedIn

Du bliver sammen med vores stærke og velfungerende marketing-og kommunikationsteam ansvarlig for videreudvikling og eksekvering af Solars marketingstrategi med fokus på digitalisering og segmenteret kundedialog. Teamet er placeret i Vejen og Aarhus, og du får reference til vores Marketing Director. Dit primære arbejdssted vil være Vejen, men med mulighed for dage på kontoret i Aarhus.

Dine kvalifikationer

For at få succes i jobbet har du et højt drive og en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for marketing/kommunikation. Du har nogle års erfaring med styring af marketingprojekter og gerne inden for b-t-b. Du kan arbejde med digital, databaseret markedsføring og har styr på din ”marketingværktøjskasse”.

Det er en fordel, hvis du har arbejdet med et eller flere af følgende: sociale medier, content marketing, SEM/SEO, Marketing Automation, Google Analytics, CMS (gerne Episerver), digitale kunderejser og/eller andre digitale værktøjer.

Eftersom vi både møder travle dage og korte deadlines, er det vigtigt, at du kan drive og styre dine mange projekter i mål til tiden uden at miste overblikket eller gå på kompromis med kvaliteten. Men det er også vigtigt, at du kan tænke langsigtet og igangsætte projekter, som kan skabe værdi for vores kunder på længere sigt. Du er en stærk kommunikatør både verbalt og skriftligt. Og så motiveres du af at skabe resultater og finde den bedste løsning.

Vikariatet løber fra 1. august 2019 og 12 måneder frem.

Er du blevet nysgerrig?

Kontakt Marketing Director Morten Gleerup på 29 69 80 86 for en uforpligtende dialog.

Ansøg senest den 10. juni 2019

Vi holder samtaler løbende, og vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV og glæder os til at høre fra dig.

Hvem er vi?

Tjek vores medarbejderportrætter: https://www.solar.dk/karriere/har-du-det-der-skal-til/

Sök

Tillbaka till lediga jobb

Solar er en stærk europæisk sourcing- og service-virksomhed inden for el, vvs, industri og klima/energi. Solar står for effektivisering og tilbyder digitale løsninger, som gør vores kunder til vindere. Vi føler, at vi bør drive den grønne omstilling, og vi leverer branchens bedste løsninger, der sikrer bæredygtig brug af ressourcer. Hos Solar får du derfor 3.000 kolleger i ryggen, som er ambitiøse og ser dit potentiale. Hvis du er klar til at løfte både vores og vores kunders forretning, så er vi klar til at stå sammen med dig.

Övriga lediga jobb

Account Manager Industri OEM/MRO

Ansök senast
28-06-2019
Plats
Solar Sverige AB, Stockholm, Västerås, Örebro

Account Manager Industri OEM

Ansök senast
14-07-2019
Plats
Solar Sverige AB, Jönköping eller Växjö